PRESSE

   


 

Pressemeddelelse

”Poulin & De Lidt Brugte”

”TUSIND VEJE”

 

DANSK BLUES ROCK  - RÅT OG USØDET !!

 

POULIN & DE LIDT BRUGTE  er en historie som ta´r sit udspring i 1992.

I ´92 hed besætningen Wili Jönsson, Bjørn Uglebjerg og Nils Ole Poulin, og allerede på dette tidlige tidspunkt var sange som ”Stella Nova” – ”Glemsel” og ”16 Tons” på repertoiret.

Denne konstellation holdt desværre ikke p.g.a. Bjørn Uglebjergs alt for tidlige død.

I ´94  bliver bandet udvidet med guitaristen Pierre Barüel, Søren Berlev er nu at finde bag trommerne og  Søren Engel fra Delta Blues Band erstatter Wili Jönsson. – I denne periode finder man sangene ”Linjen op til himlen” – ”Aftensang” og ”Jeg vil være din”

Denne sammensætning holder indtil 1996, hvor Søren Engel igen bliver erstattet af Wili Jönsson på bas. Denne nye sammensætning var ikke meningen skulle holde, idet to gamle ”gassere” i det samme orkester var lige i  overkanten, og bandet var trætte af de konstante Gasolin-opfordringer, da man jo havde sin egen stil og sine egne sange. I den periode kommer ”Hun Hund” på repertoiret.

I ´97 bliver alle i al fredsommelighed enige om at erstatte Søren Berlev ( som iøvrigt også nu havde fået travlt med sit eget orkester,Superhead) med trommeslageren Klaus Kvik.

I løbet af 1998 kommer sangene ”Slem dreng” og ”Mon jeg nogensinde...” til, idet Poulin begynder at samarbejde med komponist og tekstforfatteren Torben Eschen, og orkesteret får lige finpudset sangene,og så !!!

”Tusind  veje” bliver til !

I ´98 beslutter orkesteret sig for at det nu er på tide at markere sig, og gi´ det materiale en chance der har kendetegnet gruppen indtil nu. Dette viste sig at være en god ide´, - allerede efter indspilningen af de første par numre opstår der et godt samarbejde med Jailhouse Studiet´s indehaver Tommy Hansen, som på denne måde også bliver medproducer, - et stort plus, da Tommy Hansen selv tilhører den gamle garde af danske musikere, og som kender nerven i musikken.

Dette samarbejde afspejles på albummet her !

Albummet oser af spilleglæde – ærligt og ligetil !

Alt i alt kan det siges at ”TUSIND VEJE” er en samling af de sange publikum har holdt mest af fra POULIN & DE LIDT BRUGTE  lige siden starten i ´92

”Poulin & De Lidt Brugte”/ Solid State Records / Kavan .

Streetdate: 16.06.99.

For yderligere information: KAVAN A/S – Otto / Tlf: 89 28 28 52 – Fax: 86 61 42 00